Er du træt af, at ukrudtet vokser frem på græsplænen? Og gider du ikke at bruge timevis på at fjerne ukrudt med håndkræft, som hurtigt igen pibler frem? Så læs med her og find ud af, hvordan du forebygger ukrudt, samt fjerner det, når skaden er sket.
Giv plænen gødning
For at forebygge ukrudt i græsplænen er det vigtigt, at den har gode vækstbetingelser. Ukrudt trives nemlig under andre vilkår end græs.
En af de bedste ting du kan gøre for din græsplæne, er at give den næring. Vi råder dig til at bruge en plænegødning, som er en gødning, der er særligt velegnet til græsplæner.
En ting du kan gøre, er at klippe din plæne regelmæssigt. Mange former for ukrudt vil nemlig dø, hvis du holder dem nede med din plæneklipper. I højsæsonen skal du slå dit græs endnu oftere.
Vi anbefaler, at du holder en højde på ca. 5-6 cm og aldrig under 4 cm.
Derudover skal du sikre, at din plæne generelt er sund. Det gør du ved at vælge de rette græsfrø, giver plænen luft og sørger for, at den er tæt. På den måde forebygger du væksten af ukrudt.
Modsat mos, er ukrudt lidt mere besværligt at få bugt med. En tur med plænelufteren svækker planterne væsentligt, og giver dermed græsset bedre betingelser for at få overtaget.
De drilske mælkebøtter bør dog altid stikkes og luges ud. Brug eventuelt et mælkebøttejern, og stik den så langt ned i jorden, så du når ned til rødderne, for at svække ukrudtets evne til at vokse.
Der er rigtig mange typer ukrudt i de danske haver. Her er et lille udpluk af de mest kendte.
- Tidsler
- Mælkebøtte
- Hønsetarm
- Vejbred
- Vorterod
- Kløver
- Røllike
- Pælerod
- Geranium
Sådan bruger du kemiske ukrudtsmidler til græsplænen
Der findes en række forskellige former for kemiske ukrudtsmidler, som du kan købe i forskellige havecentre. Det bedste er dog, at du bruger det i en meget lille grad. Selv når du følger anvisningerne på pakken, kan du risikere at mere end anbefalet siver ned i jorden. Det er hverken sundt for dig, dyrelivet eller miljøet. Her anbefaler vi, at du får os til at komme og bekæmpe dit ukrudt. Vi er nemlig certificerede eksperter i at anvende kemiske ukrudtsmidler på en måde, som ikke gør skade.
Det bedste, du kan bruge som privatperson mod ukrudt i græsplænen, er plænerens. Det skader nemlig ikke græsplanterne, men udelukkende bredbladet ukrudt. Vær opmærksom på, at det ikke virker på alle typer af ukrudt.
Du skal ikke bruge Roundup på plænen, da det også dræber græsplanter og giver store bare pletter, hvor nyt græs har svært ved at vokse igen.
Sidste mulighed er, at du forener dig med dit ukrudt og lader det blive en del af biodiversiteten som samtidig gavner insekterne. Men det er ikke altid et kønt syn.
Hvis du gerne vil have en velplejet have hele året, men ikke selv har tiden eller lysten til at ordne det, så kan vi hjælpe dig. Du kan læse mere om vores service pakker på vores side om græspleje.