Insektskader er typisk det største problem, når det kommer til håndtering af græsplæner. Hvis du har skadedyr i græsplænen, er det højest sandsynligt et tegn på, at plænen er ude af balance. En sund græsplæne er nemlig i stand til at håndtere skadedyr og vil hurtigt reparere sig selv.
Insekter, der fodrer og beskadiger plæner, lever normalt på svage eller stressede plæner.
Gåsebillelarver i græsplænen
Hvis du nu har tilbagevendende problemer med skadedyr, anbefaler vi, at du begynder at lede andre steder, f.eks. i din jord. Netop hvide larver tiltrækkes ekstra meget af en saftig, frodig græsplæne. Disse hvide gåsebillelarver lever på græsrødder, hvilket kan føre til døde pletter i plænen. Larverne tiltrækker fugle og andre dyr, hvilket er skadeligt for plænen.
Larverne har en ormelignende C-form med brune hoveder.
Gåsebiller og deres larver bryder sig ikke om fugtig jord, så det handler om at gøre jorden klar til at optage og holde på fugten, hvilket sandet jord ikke er optimalt til. Men tilfører du din sandede jord en topdressing af kompost – et par centimeter – hvert år, så opbygger du et muldlag der med tiden kan holde på fugten, og som derfor bliver mindre attraktivt for gåsebillerne.
Husråd til gåsebiller i græsplænen
Hvis din græsplæne er hjemsøgt af gåsebiller, kan du ganske simpelt komme af med dem ved at sætte skåle med vand rundt omkring på græsplænen. Vælg en skål eller et fad med lav kant, således gåsebillerne nemt kan drukne heri. Sæt skålene ud i maj og juni.
Som bonus oven på denne behandling vil græsset i øvrigt også trives bedre, og det vil heller ikke blive så hurtigt gult i perioder med begrænset nedbør.
Hvordan ser gåsebiller ud?
Gåsebillen er ca. 1 centimeter lang og har røde eller gulbrune vinger. Kroppen er grønlig eller blålig i en metalskinnende blanding. De lever af løvtræsblade.
Hvor længe er gåsebillerne på min græsplæne?
Gåsebillerne sværmer rundt på græsplænen i en periode på 2-4 uger i maj/juni måned. Det er i denne tid de lægger deres æg i græsplænen, som på sigt bliver til gåsebillelarver.
Er gåsebiller farlige?
Gåsebiller gør næsten ingen skade på hverken planter eller græsplæne. Det er gåsebillelarverne, der kan ødelægge din græsplæne, fordi de spiser græsplanternes rødder.
Larver af stankelben og biller kan forårsage omfattende skader på et græstæppe. Begge typer larver er en eftertragtet spise for fugle, grævlinger, ræve og pindsvin, som kan ødelægge græsset fuldstændigt. Den bedste måde at reparere de bare pletter på, er med vores coatede græsfrø.
Græshårmyg i græsplænen
Græshårmyg hedder, som de gør, fordi de er hårklædte, og bestemmelsen kan kontrolleres ved at undersøge, om dyrene er tæt dækket af hår. Deres larver lever af de fineste græsrødder, og det kan godt få græsset til at gå ud i pletter, netop som det beskrives her. De sidder i toppen af græsspidserne.
En eventuel bekæmpelse kan ske ved udvanding af nematoder af den type som æder insektlarver. Det er ikke nogen 100% løsning, men det kan afhjælpe det værste.
Stankelbenslarver i græsplænen
Stankelbenslarver er grålige i farven, og i modsætning til billelarverne, har de hverken ben eller et tydeligt hoved. Deres krop er lige, og larverne bliver ca. 4 cm lange. Stankelbenene lægger deres æg meget overfladisk i eller på jorden, helst på fugtige steder med læ.
Stankelbenslarver gemmer sig i jorden om dagen og kommer frem om natten. Her æder de af græsplanternes overjordiske voksende dele, bl.a. planternes vækstpunkt, så græsplanten dør. De fleste skader sker i det tidlige forår i relativt fugtigt og varmt vejr, samt i sensommerperioden. Derudover opstår der også store skader forårsaget af dyr der jager stankelbenslarverne, f.eks. krager.
Stankelbenslarven er primært et problem i græsplæner, men kan også angribe forskellige afgrøder i køkkenhaven.
Flyvningen finder sted til ca. midten af september. I denne periode sker æglægningen. Det sker ved, at hunnen stikker æggene ned i jorden i fugtigt græs eller anden kort vegetation. Én hun lægger 3-400 æg. Klækningen sker oftest i september måned, og de små larver begynder at optage føde.
I lune perioder, dvs. når jordtemperaturen er over 4 grader og lufttemperaturen er over 10 grader, kan de kravle op på jordoverfladen og angribe de overjordiske plantedele.
Særligt larven gør skade
Det er især larven som gør skade. Et angreb af stankelbenslarver kendes på, at planterne går ud eller ikke når at spire frem. Ved at undersøge de underjordiske plantedele ses et flosset gnav på rødder og rodspidser.
I foråret kan der ved stærke angreb også konstateres gnav på bladene. I græsplæner er det dog oftest fugle som krager og råger, der anretter den største skade. De er vilde med stankelbenslarver, og når de først får færten af dem, går de systematisk til værks med at “vende tørven” med næbbet.
Hvis du gerne vil holde din have pæn og velplejet hele året, men ikke har tiden eller overskuddet til det, så kan vi hjælpe dig. Se alle vores pris- og servicepakker på vores side om græspleje.