fbpx
  • Gazelle 7 år i træk
  • Elitehåndværker 4.5/5
Erhverv

ALGEFJERNER TIL FLISER, TAG, TRÆTERRASSE OG FACADER!

Hvornår skal man give algefjerner?

Algefjerner er en skumbehandling, som påføres det algeramte område. Det er muligt at behandle både fliser, facader, træterrasser og tage med algefjerner, og behandlingen kan foretages hele året rundt. Mest praktisk er det dog, at algebehandlingen udføres i det tidligere forår. Så kan du rigtig nyde resultatet i løbet af sommeren – og mange år fremover.

Derfor er det vigtigt at fjerne alger på fliser og tag


Alger, mos og lav er både med til at gøre fliserne grimme se på, men kan også være med til at forkorte levetiden på dine fliser og tag. Kommer der først algevækst på enten tag eller fliser, bliver det sværere for vandet at løbe fra. Derved åbnes der op for, at fugten bedre kan trænge ned i underlaget. Det kan i værste fald føre til fugt- og rådskader, samt skimmelsvampeangreb. Samtidig kan det gøre flisebelægningen ujævn og glat at gå på. Endvidere øges risikoen for frostsprængninger af tegl og fliser, når først vinteren sætter ind. Algefjerner er i disse situationer den mest optimale løsning, og samtidig er skumbehandlingen en ret økonomisk måde at fjerne alger på fliser og tag.

​Det handler om at tage det i tide

​Algeangrebet begynder oftest i nordsiden eller på områder, der henligger i skygge det meste af dagen. Gøres der ikke noget ved den begyndende algebelægning, vokser den sig hurtigt større. Snart bliver den stor nok til at større vækster som lav – der også kendes som flisepest – og mos, kan få fodfæste på taget eller flisearealerne.
Derved øges risikoen for, at fugt eller ligefrem vand kan trænge ind gennem taget eller ned under fliserne. For det kraftigere rodnet fra de større vækster, vil oftest forsøge at trænge ned i samlingerne mellem tagsten og tagplader, samt i revnerne mellem fliserne. Det åbner op for vandet og de deraf følgende uheldige følgevirkninger.
Så jo før, du får gjort noget ved algebelægningen, jo hurtigere kan du forhindre algevæksten i at forårsage gener for tag eller flisearealer.

Hvornår bruges algefjerner så bedst?

​Som allerede nævnt er der ikke nogen speciel årstid, hvor det er bedre at fjerne alger på. Men som også allerede bemærket, får du den største og mest øjeblikkelige glæde ved at få foretaget behandlingen tidligt på foråret eller i begyndelsen af forsommeren.
For det er jo netop i sommermånederne, at du opholder dig mest udendørs. Derfor er det der, algevæksten giver de største kosmetiske gener. Men får du fjernet algerne i foråret, slipper du for at se på dem allerede den samme sommer.

Hvornår på dagen bruges algefjerner bedst?

Når det kommer til tidspunkt på dagen, er der som sådan heller ikke noget tidspunkt, der er bedre end andre. Dog bør du undgå at foretage algerensningen lige i middagssolen. For dels er det oftest varmere at arbejde på den tid af dagen og dels øges fordampningen af algefjerneren, så den ikke får tid nok til at fæstne sig.

Få imprægneret tag og fliser efter en algerensning

Skal du sikre dig det mest varige resultat af din algerensning, er det en god ide at få tag- eller flisearealet imprægneret. Det foregår med en nanoteknologisk belægning, der lægger sig som en vand- og fugtafvisende membran over tagsten, tagplader eller flisebelægning. Den sørger for, at vandet løber lettere fra og at fugten ikke får mulighed for at trække ned i underlaget.

Derved bliver det sværere for algebelægningen at få fodfæste og du kan derfor nyde et algefrit tag eller en algefri tagbelægning i mange år fremefter.